Om Mig

Amalie Dalgas

International Handel & Markedsføring

Velkommen til mit personlige univers, hvor jeg deler min rejse, mine passioner og det, der driver mig, både som person og i mit arbejde med marketing, kreativitet og digitale løsninger.

Velkommen til min personlige fortælling

Her deler jeg lidt mere om personen bag arbejdet – mine passioner, værdier og det, der driver mig både professionelt og personligt.

Jeg er dedikeret til at levere arbejde af høj kvalitet med fokus på detaljer, nysgerrighed og en konstant lyst til at udvikle mig i alle projekter.

3 Facts om mig

🐶 Dog mom → Til Jamie på snart 6 år

🍞 Surdejsentusiast → Elsker at bage friske surdejsbrød og boller

🍜 Madglad → Elsker at udforske nye opskrifter og lave mad fra hele verden.

Ja hvem er jeg egentlig?

Jeg er en nysgerrig og engageret marketingprofil med en passion for kreativ kommunikation, digitale løsninger og gode brugeroplevelser. Jeg trives i krydsfeltet mellem kreativitet og struktur, hvor jeg kan udvikle idéer, skabe indhold og samtidig sikre, at detaljerne er på plads.

Jeg motiveres af at lære nyt og udfordre mig selv – både fagligt og personligt. Når jeg får en idé, er jeg typen, der gerne undersøger mulighederne og arbejder målrettet på at føre den ud i livet, også når det kræver, at jeg kaster mig ud i nye og større projekter. Det er blandt andet drivkraften bag, at jeg har skabt denne hjemmeside for at samle og vise mine kompetencer, projekter og kreative arbejde.

Gennem mine erfaringer inden for marketing, content creation, SEO og koordinering har jeg opbygget en bred forståelse for, hvordan forskellige indsatser skaber værdi for en virksomhed.

Som person er jeg positiv, struktureret og detaljeorienteret. Jeg tager naturligt ansvar for mine opgaver og har en løsningsorienteret tilgang, hvis jeg opdager en udfordring, går jeg gerne i gang med at finde en løsning. Kan jeg ikke løse den selv, finder jeg den rette person eller de rette ressourcer, der kan hjælpe med at bringe opgaven videre. Det var specielt noget jeg lærte i mit arbejde hos Konica Minolta. Jeg hjælper altid til, hvor der er brug for det, og sætter stor pris på samarbejde og fælles resultater.

Uden for arbejdet er jeg lidt af en madnørd og sætter stor pris på et godt måltid – både ude og hjemme, hvor jeg elsker at eksperimentere i køkkenet og er begyndt at bage med surdej. Jeg har også en lille hund, Jamie, en Lhasa Apso på snart 6 år, som er min faste følgesvend. Derudover elsker jeg at rejse til varmere destinationer og tager gerne Jamie med på nye eventyr.